Anmeldelse: ’Ace of Base – All That She Wants’ er næsten alt, hvad fans vil have

”Ace of Base, legendarisk? Arh, ikke helt.”

Sådan lød det i kommentarsporet, da vi delte nyheden om, at Viaplay var på vej med en dokumentarserie om det berømte svenske Eurodance-band, som var her, der og allevegne i 1990'erne.

Men legendarisk er faktisk et passende ord at putte på kvartetten bestående af de tre Berggren-søskende, Jonas ’Joker’, Malin ’Linn’ og Jenny samt Ulf ’Buddha’ Ekberg.

For betydningen for eftertidens musikere, skal man bestemt ikke forklejne.

At svenske Robyn har fundet inspiration i gruppen er måske ikke så underligt, men også superstjernerne Katy Perry og Lady Gaga har erklæret deres forkærlighed for det svenske band og deres indflydelse på egen musik.

Hvert af de tre afsnit i dokumentarserien Ace of Base – All That She Wants åbner med et skilt, hvor der kontant proklameres, at bandets første album var det bedst sælgende debutalbum nogensinde.

Og Danmark kan næsten tage kredit for, at verden overhovedet lærte dem at kende, da det var på det danske pladeselskab Mega Records, at det rekordsættende album blev udgivet i første omgang.

Det og meget mere kommer vi omkring i All That She Wants, en dokumentarserie meget lig det, vi har set en masse af i løbet af de seneste år.

Men historien om Ace of Base har nogle krøller og uhyggelige øjeblikke, der gør, at den alligevel skiller sig ud fra mængden.

Fra Sverige til USA

Som det efterhånden er blevet kutyme for disse dokumentarfilm og -serier, er der naturligvis en god mængde 'behind the scenes'-materiale, som omverdenen endnu ikke har set.

Og som det også gør sig gældende i 95 % af tilfældene, er der ikke rigtig noget at komme efter her. De tidlige koncertoptagelser, fra før de blev Ace of Base, er interessante, fordi man allerede der kan høre elementer af den lyd, de blev kendt for senere hen, men de er samtidig også markant anderledes.

Instruktør Jens von Reis var selv journalist dengang og byder undervejs i første afsnit ind med voice over-kommentarer, som fint sætter i scene, hvor stort bandet var.

Intet dog så præcist som et interview med Wyclef Jean og Pras fra det hedengangne The Fugees, hvor spørgsmålet ”Hvad blev der egentlig af Ace of Base,” fornemt italesætter den tanke, de fleste nok har om det svenske band.

For lige så pludseligt, som de brød igennem, nærmest lige så pludseligt, forsvandt de tilsyneladende. Men som man kan se i All That She Wants, var bandet faktisk aktive til op omkring midt-00'erne – dog ikke med den originale besætning.

Linn Berggren trak sig nemlig støt og roligt væk fra offentlighedens søgelys omkring slut-90'erne og har ikke været set offentligt siden 2002. Det er selvklart dét, som er et af de store hooks i dokumentarserien, for dukker hun monstro op?

Nej, det gør hun ikke, men vi hører faktisk fra Linn Berggren. Jonas Berggren optræder også kun kort i All That She Wants, da han ikke havde lyst til at medvirke i interviewdelen.

Derfor er det Ulf Ekberg og Jenny Berggren, som er de primære historiefortællere om bandets indre dynamikker.

Med tanke på, at det er de to, som måske har de mest dramatiske oplevelser med berømmelsen – i hvert fald, hvad vi kender til – er det okay.

Ekbergs rolle i det svenske nynazistiske miljø og dertilhørende skandale, da det kom frem, bliver godt belyst. Hvis bandet var kommet frem senere, hvor internet og hurtig onlinekommunikation var blevet en større del af vores hverdag, var bandet og Ekbergs karriere næppe kommet sig over sådan en afsløring.

Og så er der den uhyggelige historie om, hvordan en tysk fan bryder ind hos de tre Berggren-søskendes forældre og truer Jenny med en kniv.

Dramatiske øjeblikke, men man sidder alligevel og ville ønske, at man også kunne høre Jonas og Linns oplevelser og tanker om karrieren – især hvad der drev sidstnævnte til at trække stikket.

Velkendt og effektiv pop i en glad nation

De interne stridigheder bliver ikke eksplicit italesat, men man fornemmer klart, at der er lidt bitterhed bandmedlemmerne imellem. Især når det kommer til Ekberg overfor Berggren-flokken.

På vej til en awardceremoni for at modtage en Guldplade for fire milliarder streams, fortæller han, hvorfor han ikke har talt med nogen af dem i knapt 10 år.

Der bliver ikke gravet så meget i de oplysninger, men i takt med, at de drypvis kommer i løbet af All That She Wants, er det svært ikke selv at drage nogle konklusioner om, hvad der er gået galt med Ace of Base.

Den meteoragtige berømmelse, der kom med sangene fra Happy Nation-albummet og et par stykker fra The Bridge – fx Beautiful Life, der er indbegrebet af en Eurodance-banger – har helt klart spillet ind.

Perioden, hvor Jonas og Ulf havde to andre kvindelige sangerinder indover omkring 2010'erne, står som lavpunktet i bandets historie.

Nu er det så kun Jenny Berggren, som turnerer rundt og synger de glade 90'er-sange som ’Jenny fra Ace of Base’.

Arven fra bandet hersker der dog ingen tvivl om. Wyclef Jean er også blevet interviewet specifikt til dokumentarserien, hvor musikeren vidende fortæller om, hvad det var, svenskerne gjorde, som var så godt.

Ditto med ejeren af Ace of Bases amerikanske pladeselskab, musikindustri-guruen Clive Davis. Von Reis og kompagni kunne dog godt have brugt flere kendisser for rigtig at understrege bandets betydning. Også danske, når man tænker på, at det var her, gruppen først brød igennem for alvor.

Ace of Base: All That She Wants ender dog stadig med at være et interessant bekendtskab, hvor fans får ny info, og nybegyndere kan få indblik i en af de største musikalske eksportvarer, Skandinavien nogensinde har haft.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: