TV | Anmeldelser

Anmeldelse: Anders Agger og de psykisk syge unge efterlader én med afgrundsdyb respekt for dem, der kæmper mod dæmoner

Af
Thea Torp
29. april 2024
 Anmeldelse af Indefra med Anders Agger – Syg ungdom
Anders Agger taler med bramfrit med de unge på Holmstrupgaard. Her er det Kathrina på den ene af afdelingerne for spiseforstyrrede / Foto: Christian Korsager Mud / DRTV

Del artikel

Svær psykisk sygdom er stadig tabu, men Anders Agger går til de unge syge uden tilbageholdenhed i den nye sæson af ’Indefra’ på DRTV. Serien føles som en hyldest til den kæmpende ungdom.

Indefra med Agger sæson 13: Syg ungdom

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 10. april 2024
Genre: Dokumentar
Tilrettelæggelse: Karina Mølgaard Rasmussen
Medvirkende: Anders Agger, Amalie, Sebastian, Alberthe, Alvilda
Land: Danmark
Antal afsnit: 4

Umiddelbart virker den gamle herregård næsten som en efterskole. Møblerne er lyse, hyggelige. Det samme er de søde voksne, der gerne vil bage kage eller spille kort. Der hænger flotte, komplicerede perleplader af Pokémon og Powerpuff-piger på væggene. Men de vidner om mange, mange timers afledning fra tankerne.

Det samme gør de små klynger af stille piger, der sidder og strikker. Eller fordøjer, lærer man. Pigerne har præcis 30 minutter til at klemme en skål med müesli og frugt ned, og det sker langsomt, som var det filmet i slowmotion. Bagefter sidder de sammen med garnnøgler eller puslespil. For det er svært at være i, når man har maven fyldt med al den forbudte mad.

Indefra med Anders Agger er rykket ind på Holmstrupgaard i Aarhus, hvor unge mellem 12-23 år kæmper for at holde fast i livet. De er hver som en svært psykisk syge med ofte flere diagnoser – spiseforstyrrelse, borderline, adhd, depression, PTSD eller skizofreni – og må ofte overvåges på grund af voldsom selvskadende adfærd, der har gjort udrykninger til en normal del af hverdagen.

Ingen safe spaces eller trigger warnings

Der er ingen safe spaces eller trigger warnings, når Agger taler med de unge. Selv om der ofte sidder pædagoger med ham i samme rum, kan man godt blive helt nervøs for, om han går for hårdt til de unge. Som da Maja lidt tøvende ruller ærmerne op og fremviser sine stribede arme til kameraet, da Agger forbløffet siger: ”jeg vidste ikke, at du også selvskadede!” og spørger, om han må se.

Men det er, som om bramfriheden får de unge til at føle, at de bliver taget alvorligt. De lever jo med sygdommen hver dag. Agger blander sine svære spørgsmål med hyggelig sludren, hvis ikke han godhjertet driller de unge med rodede værelser eller spørger ind til deres musiksmag, som var de som alle andre teenagere

Når en voksen, venlig kendis som Agger kommer og viser oprigtig interesse for deres tilværelse, så lyser de pressede ansigter ofte op i smil. Det er ikke sjældent, de bryder ud i grin.

Kærester, venner og talenter

Anders Aggers store talent er altid, at han synes at kunne få sine interviewpersoner til at føle sig som dem selv. Selv om han ligger som en allestedsnærværende tone i programmet, og man indimellem godt kunne ønske, han trådte bare en smule i baggrunden, så ender man med en følelse af, at mødet med Agger giver de unge både taletid og et lille pusterum fra de tunge tanker – selv om de taler om netop dem.

Der findes ikke det menneske, Anders Agger ikke kan menneskeliggøre. Sebastian og Nanna hører stemmer, der, når de er allerværst, fortæller dem, at de skal skade deres familie. Men Agger får dem til at fortælle om deres drømme.

Nanna vil gerne have en kæreste og en masse venner, når hun kommer ud på den anden side. 18-årige Sebastian, der lider af OCD, angst, paranoid skizofreni og Tourettes, har en hel high fantasy-trilogi, han arbejder på. Aggers 13. sæson er bundet sammen af hans fine tegninger, der pædagogisk illustrerer, hvordan det er at have flere psykiske sygdomme for seeren. Det samme med Majas mørke digte.

Når sindet ikke er din ven

En stor, dansk undersøgelse fra sidste år peger på, at omkring 82 procent af en årgang i løbet af livet vil komme i kontakt med psykiatrien en eller flere gange.

Så selv om sindet kan være lidt en modstander for de fleste af os, rummer enkelte et potentiale for et mørke, der kan være svært at forestille sig. Det er ikke til at holde ud, at den skæbne ikke går børn og unge forbi. Anders Agger viser os, at det er sådan, det er. Det er livet.

Aggers besøg på Holmstrupgård kunne have været en banal, sentimental historie med violiner og hårde skæbner. Eller det kunne have været en udstilling af psykisk sygdom og dens voldsomme symptomer.

Men når Agger sætter de unge i højstolen, efterlades man med en kolossal respekt for dem, fordi han først og fremmest behandler dem som det, de i bund og grund er: som alle os andre.

Sæson 13 af Indefra med Anders Agger er en velfortjent og indlevende hyldest til en ungdom, der om nogen forstår sig på at kæmpe mod dæmoner.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre TV | Anmeldelser