Anmeldelse: Emma Sehested Høeg er en konfettibombe i en pilleæske i ’Vision’

Første sæson af DR’s portrætformat Vision havde premiere i efteråret 2022 og fik kritik for, at de første programmer ikke indeholdt en eneste kvinde. Det blev der så ændret på, da der blev tilføjet to programmer med kvinder til sæsonen.

Sæson 2 har stadig en kønsmæssig slagside i mændenes favør. Igen fire mænd og to kvinder. Det er åbenbart virkelig svært for redaktionen at støve succesfulde kvinder op i Danmark. Interessant. Det første program omhandler TopGunn. Siden følger Emma Sehested Høeg, Simon Kvamm, Mick Øgendahl, IceKiid og Anne Stampe Olesen.

Skuespiller (og meget andet) Emma Sehested Høeg slap igennem nåleøjet til program nummer to. Hun er et af de skuespiltalenter, der kun kommer ganske få af i en generation. Derfor er hun heldigvis oplagt til et portrætafsnit i Vision. Hun er født i 1994 og havde inden sit gennembrud som voksen en lang række roller i film og serier. Hun er vild, sjov og grænsebrydende – og lidt farlig på den fascinerende måde for sådan en jantelovsundertrykt, kropsangst midtjyde som mig.

Men jeg klæber til hendes energi som et stykke tyggegummi under en sko. Den smitter nemlig, den energi, og den stritter i alle retninger. Om det er som jazzet diva i sit musikalske soloprojekt Dame Dearest, som den grænseløse galeons-figur i samarbejdet med Jennifer Vedsted Christiansen eller i rollen som det mest vanvittige kvindemenneske fanget i bilen med sin kæreste i P3-serien Skyld.

I foråret spillede hun også hovedrollen i TV 2-serien Killjoy, om en ung kvinde med orgasme-udfordringer. Og det er i den boldgade, hun er stærkest: Som den der går forrest og flager højt og bramfrit med tabuer, der først får os andre til at rødme, men derefter til at turde tale om det, vi normalt gemmer væk.

Klassisk portrætserie

I Emmas afsnit af Vision følger vi hende både til en koncert i Vega med Dame Dearest og til en forestilling på festivalen Heartland, hvor hun står alene på scenen, men har sin ’partner in crime’, Jennifer Vedsted Christiansen, og resten af holdet bag How to Kill a Dog med sig bag kulissen. Desuden klipper programmet mellem arkivmateriale fra bagkataloget, et master-interview, der også bruges som kommentarspor til reportagedelen og små animerede scener, når begivenheder ikke har kunnet billeddækkes. Ganske klassisk portrætserie-afvikling. Som en lille sjov gimmick beder programmet alle sine hovedpersoner lave en undertitel til sig selv.

Det fungerer isoleret set fint, men ser man flere Vision-afsnit i træk reduceres det til et tydeligt tv-greb, man lige kan se redaktøren gnide sig i hænderne over i udviklingsrummet.

Konfettibomben

Emma Sehested Høeg vælger undertitlen ’aldrig helt nok’, der har været et credo i hendes karriere. Og det er helt perfekt. Som hun siger, er det en leveregel, der altid levner rum til, at man lige gøre det hele lidt vildere. Hvor ville jeg ønske, at hun også fik lov til at sprænge rammerne i serien. Ikke tidsmæssigt, men kunstnerisk. Det føles helt klaustrofobisk at klemme så sprælsk et menneske ind i et stramt portrætformat. Som en konfettibombe i en pilleæske.

Vision peger kun tilbage

Titlen Vision antyder noget, der peger fremad: tanker, strategier, ambitioner. Og indtil for nylig lød programteksten på DR’s hjemmeside da også, at serien tilbød ’life hacks fra succesfulde danskere’. Nu står der ’vilde veje til succes’, og det passer også bedre på serien, der bruger det meste af sit krudt på at kigge bagud.

Serien glemmer simpelthen selv at være visionær. Eller i det mindste at spørge sine spændende, interessante og stærke oftest mandlige hovedpersoner, hvad de har af visioner og ambitioner for deres fag og liv. I stedet bruges der dyrebare sekunder på opstyltet dramaturgi. Hovedpersonerne skal hele tiden forklare, at de er nervøse og spændte på, om de nu også bliver vel modtaget i den del af reportagen, der er valgt som hovedhistorie. Og pyha, heldigvis klapper folk altid til sidst.

Der vil ’aldrig være nok’ stjerner at sende efter Emma Sehested Høeg. Hun sprænger skalaen. Til gengæld lader formatet Vision en del tilbage at ønske. Mere vision, tak! Og dobbelt op på kvindeportrætter kunne da være et godt sted at starte en eventuel sæson 3.

6 hjerter til Emma, 2 til Vision – samlet set 4